
Name, Title
Why We're Great >

Share the amazing things customers are saying about your business. Double click, or click Edit Text to make it yours.

“A journey of a thousand miles begins with a single step”
- Lao Tzu
Indhold i uddannelsen
Del 1 - 40 timer
Vi starter naturligvis med grundforståelsen af balance fordelt gennem rygsøjlen. Til dette introduceres en såkaldt kasseforståelse. Hver kasse er "stablet" ovenpå hinanden - og påvirkes dermed af kassen under. Den nederste "kasse" svarer til bækkenet, med alle knogler og muskler, som er i dette. I bækkenet er det vigtigste element sacroiliacaleddet. For at kunne behandle til fuld funktion og bevægelighed er der behov for at kunne alle de muskler, der hører til i dette område. Med andre ord, så lærer du, hvor på fødderne zonerne til alle muskler i dette område er, samt hvordan de føles, når musklerne har fejlspænding og naturligvis også hvordan de så skal behandles.
På samme måde fortsættes i de øvrige "kasser". Samt naturligvis også i forhold til lemmerne.
Nogle muskler reagerer oftere end andre på følelsesmæssige tilstande og behandles derfor også bedst med en tilgang, der griber ind i dette område.. Til dette lærer du om såkaldte "ventilbehandlinger".
Vi kommer igennem mange forskellige tilstande herunder; låst sacroiliacaled, bækkenløsning, hoftesmerter, lændesmerter, iskias, diskusprolaps, facetsyndrom, smerter mellem skulderblade, diverse nakkeproblemer, hvirvelproblemer, nakkehold, kæbe og bidproblemer, skulderproblemer, tennisalbue, knælidelser og meget andet.
Del 2 - 49 timer
Når vi mødes igen, så har du haft tid til at træne alt det vi var igennem i del 1. Formentlig er der nogle små delområder, du ikke føler dig sikker i, så det skal måske lige samles op. Ellers starter der nu en helt ny tilgang. Vi gennemgår de "organstyrede" muskler og sammen med dette lærer du såkaldte alarmpunkter at kende. Disse signalerer ømhed når der er energetiske problemer og sammenholdt med de organstyrede muskler, er det relativt enkelt at stille en kinesisk diagnose, der jo handler om manglende balance og dermed "for meget" og for "lidt".
Mange er usikre på brugen af de kinesiske love, - det skal vi have ændret på :-)
Meridianer kender de fleste, men som noget nyt, så lærer du at "spejle" disse til fødderne, samt til at forstå såvel vigtigheden af disse, men også at se hvad de gør - i forhold til zoner og dermed forståelsen af zoneterapien. Vi lærer at bruge dem, såvel diagnostisk, samt behandlingsteknisk.
Du er nu i stand til at kombinere den vestlige tilgang med den østlige - den fysiske tilgang med den følelsesmæssige og derfor er du nu blevet Muskulær Zoneterapeut. Sammen med dit diplom får du også logoet, som du frit kan benytte i din markedsføring.
.png)

MZ-Meridianterapi - Del 3 - 28 timer
MZ-Meridianterapi er i virkeligheden gjort mulig ud fra delelementer fra Muskulær Zoneterapi del 2. Du vil derfor opleve en form for repetion af noget af det stof, som har været gennemgået i del 2 - dette for at skabe fællesnævneren for alle deltagere. Du har ikke nødvendigvis haft dette indhold, hvis du ikke har en Muskulær Zoneterapeutuddannelse af nyere dato.
Tilsvarende vil kurset kunne supplere enhver zoneterapeutisk behandling, uanset hvordan du udfører denne. Så du behøver altså ikke at være Muskulær Zoneterapeut for at deltage på dette kursus.
Der bliver taget fat i endnu en gennemgang af meridianerne, deres gennemløb, genkendelige symptomer og meget mere. Dernæst spejles meridianerne til fødderne, hvilket giver helt nye og stærke muligheder i din behandling. Du lærer helt nye "love" for hvordan balance kan genskabes, samt vil opleve hvor stor kraft, der kan ligge i brugen af meridianerne.
Vi kommer både over behandling af blokeringer, samt får helt nye tilgange til behandling af meridianer og i dette regi lærer du f.eks. Cross Channelteknik m.m.
TKM-Zoneterapi - 13 timer

Lyst til mere? Det behøver ikke at stoppe med den muskulære del. TKM-Zoneterapi er den naturlige overbygning. Vi har indenfor zoneterapien traditionelt kun taget den mest tilgængelige del af energiforståelsen fra akupunkturen til os. Selve tanken om balance og ubalance - altså tanken om for meget og for lidt. Men den er ikke den fulde sandhed.
Måske har du oplevet, at det du gør, virker - men det er som om at det sidste lige mangler. Zoneområder bliver ved med at tilkendegive ømhed på trods af din ihærdighed.
Ofte skyldes dette, at kroppen på trods af de informationer, som du giver via fødderne - ikke er i stand til at udføre opgaven. Der mangler simpelthen noget. Klimaerne. Disse er faktorer, der er en del af en ubalance, og som vi normalt ikke inddrager i vores behandling. I virkeligheden beskriver de energetiske tilstande - forandringer.
Selvfølgelig byder fødderne også ind med muligheder for behandling af disse tilstande og når disse inddrages ser man at ømheden hurtigt forsvinder ud af zonen og at resultatet fremkommer hurtigere og uden følgevirkninger.
TKM-Zoneterapi tilbydes kun som overbygning til uddannelsen som Muskulær Zoneterapeut.