top of page

Når fødderne taler kinesisk

Det næste skridt

Når fødderne taler kinesisk

Når fødderne taler kinesisk er en grundig og praksisorienteret fagbog, der bygger bro mellem klassisk kinesisk medicin og moderne zoneterapi.

Bogen gør komplekse begreber tilgængelige og viser, hvordan de kan omsættes til konkrete behandlingsstrategier, der kan anvendes direkte i klinikken.

Læseren føres gennem den kinesiske medicins centrale grundbegreber – Qi, Yin og Yang, De Fem Elementer, meridianernes energiflow og organernes indbyrdes relationer – før teorien kobles sammen med zoneterapiens behandlingsmuligheder. Undervejs introduceres blandt andet organuret, partnerloven, middag-midnat-princippet, de tolv muskelmeridianer, de otte ekstraordinære meridianer og Dr. Richard Tans balancesystemer, alt sammen omsat til zoneterapeutisk behandling.

Bogen præsenterer samtidig en række behandlingsmodeller udviklet gennem mange års klinisk erfaring og undervisning. Her beskrives blandt andet meridianspejlinger over fødderne, globale balancesystemer, alarmpunkter til diagnostik og behandling, behandling ud fra Qi's retninger og rytmer samt nye måder at forstå samspillet mellem kroppens energisystemer på.

Bogen er en naturlig videreudvikling af Muskulær Zoneterapi, men kan læses uafhængigt af den første bog. Hvor Muskulær Zoneterapi havde muskler og bevægeapparatet som sit primære fokus, har Når fødderne taler kinesisk Qi, meridianernes indbyrdes dynamik og kroppens energimæssige balance som sit centrale omdrejningspunkt.

Bogen henvender sig først og fremmest til zoneterapeuter og andre behandlere med interesse for kinesisk medicin, men vil også være værdifuld for studerende og for den nysgerrige læser, der ønsker en dybere forståelse af kroppens energisystemer og deres betydning for sundhed, smerter og sygdom.

Når fødderne taler kinesisk er ikke blot en introduktion til kinesisk medicin. Den er et praktisk arbejdsredskab, der viser, hvordan flere tusinde års viden kan omsættes til moderne behandling gennem fødderne.

Cover til bogen
Bogen koster 485,-d.kr plus forsendelse - den bestilles ved at sende mig en mail!

© 2018 by Christian Slot

bottom of page